Højglans

Gennem de senere år har vi oplevet en voksende efterspørgsel på højglanslakerede produkter. Hos Front-Z producerer vi alle vores højglanslakerede elementer uden polering,  hvilket er enestående i Europa.

Hele produktionsprocessen foregår i et lukket, filtreret og tempereret system, så hvert emne får en smuk, blank finish i høj kvalitet. Vi har optimeret og videreudviklet vores produktionsapparat, så det i dag fremstår som et højeffektivt anlæg med meget stor volumen. Det er også værd at bemærke, at vi har automatiseret os ud af de manuelle teknikker.
 

Vores nye, avancerede teknologi har endnu et bemærkelsesværdigt fortrin. I vores nye anlæg har vi opnået at gøre hele produktionsprocessen miljørigtig.